For at undgå tvivl og misforståelser så er det oplagt at indgå en ægtepagt i et ægtekab, så begge parter ved hvor de står ved en skilmisse. Det giver bare mere tryghed.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller, hvor der beskrives at der ikke skal være formuefællesskab i et ægteskab. Den laves typisk for at forhindre en ligedeling af formuen, og sikre de individuelle formuer, der var inden ægteskabets indgåelse.
Hvad med romantikken?
Mange har den opfattelse at romantikken i et ægteskab forsvinder, hvis der indgås en ægtepagt. Så derfor er det vigtigt at få talt situationen godt igennem, og gøre det klart overfor hinanden hvor I evt. vælger at indgå en ægtepagt, og det intet har med jeres kærlighed til hinanden at gøre.
Hvad er særeje?
Hvis i ikke ønsker delingsformue i et ægteskab skal I oprette et særeje. Altså en fordelingsmåde af jeres formue hvis i skulle blive skilt eller den ene part dør.
Forskellige former for særeje
Der findes forskellige former for særeje, der kan indgås. En mulighed i en ægtepagt er at vælge fuldstændig særeje eller om det kun skal være dele af formuen, der skal være særeje.
Fuldstændigt særeje
Hvis I vælger at jeres ægtepagt skal være med fuldstændigt særeje betyder det at I ved skilsmissen beholder jeres egen formue hver. Dør den ene part skal den afdødes formue efterfølgende fordeles mellem arvingerne til den afdøde. Sidstnævnte enten med reference til et testamente eller eller efter arvelovens regler. Den der stadig lever beholder sin egen formue, der altså ikke bliver en del af bodelingen.
Hvornår bruges fuldstændigt særeje?
Der er en række situationer, hvor der typisk benyttes fuldstændigt særeje. Det kan være når den ene ægtefælle har stor gæld. Altså for at sikre den anden ægtefælles formue ikke går direkte til kreditorer. Men det kan også være, når der indgår specifikke ejendele som den ene part ikke skal være en del af formuefællesskabet.
Hvad er kombinationssæreje?
En anden mulighed er at lave en ægtepagt med såkaldt kombinationssæreje. Gør I det betyder det at I ved skilsmisse beholder hver jeres formue. Hvis en af jer dør vil dennes formue være delingsformue, mens den længstlevendes formue vil være særeje. Altså 50 procent af den afdødes formue vil blive fordelt mellem arvingerne. Den længstlevende vil dermed være bedre sikret. Kombinationssæreje betyder generelt at I tilgodese hinanden bedre.