Arbejdet fylder størstedelen af vores liv. Det er her, hvor vi tilbringer fem ud af syv dage om ugen, og det er vigtigt, at vi er glade for det, vi laver.
Hvis du går og føler, at du ikke rigtigt har den arbejdsglæde, som du måske havde engang, så handler det om at få den tilbage – men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.
Hvis du vil vide mere om, hvad du kan gøre for at få din arbejdsglæde tilbage, så kan du blot læse mere her og få nogle enkle tips og tricks til, hvordan du skal bære dig ad.
Find ud af, hvordan du mistede den
Hvis du har mistet arbejdsglæden, så kan det være en rigtig god ide at starte med at finde ud af, hvordan og hvorfor du mistede den. Det kan selvfølgelig være lidt svært at svare på, men hvis du sætter dig ned – eventuelt på terrassen med en kop kaffe eller måske på stranden, hvis solen skinner – med en blok og en kuglepen, så kan du komme rigtigt langt ved at overveje, hvordan du mistede din arbejdsglæde – og skriv det ned!
Skriv alt det ned, som du kan komme i tanke om, og når du så har en lang liste, så gå den igennem og se hvilke årsager, der fylder mest. På den måde har du et udgangspunkt, som du kan arbejde med.
Det kan være en kollega, dine opgaver, stemningen på arbejdet, eller måske noget helt tredje.
Lav en konkret plan til hvert problem
Når først du har en liste over de ting, der kan være årsagen til, at du har mistet arbejdsglæden, så er du kommet til den løsningsorienterede del. Du skal nemlig finde en løsning.
Er det en kollega, der har trådt dig over tæerne – eller altid snakker grimt – så tag en snak med dem, hvor I får diskuteret problemet.
Er det dine opgaver, der ikke længere stemmer overens med dem, som du engang havde, og måske er dine nuværende opgaver ikke lige så interessante som de tidligere – eller er de gamle bare ikke udfordrende nok længere?
Eller måske er det selve arbejdet? Hvis ikke du kan finde et konkret problem, men du overordnet set bare ikke finder dit arbejde tilfredsstillende længere, så kan du overveje, om det måske er tid til at skifte stilling eller arbejde. Dette skal selvfølgelig være en beregnet risiko, men det er værd at overveje.
Tænk ud af boksen
Hvis du er lederen på arbejdspladsen, og har mistet glæden grundet en manglende glæde blandt dine medarbejdere, så skal du måske overveje at bringe glæden frem på hele arbejdspladsen – det kan nemlig starte hos lederen.
Hvis du vil blive en bedre leder for dit team, kan du læse mere om, hvordan du kan tænke ud af boksen og blive en bedre leder. Se mere hos leaders.dk og kom tilbage med en masse gode ideer.