Er du netop begyndt på en uddannelse, eller har du været i gang længe, og leder du efter en a-kasse at være medlem af, er du kommet til det helt rette sted. Det kan nemlig være utroligt svært at få valgt den rigtige a-kasse, som passer til netop din profil, og som lever op til samtlige af de krav og betingelser, du måtte have, men her på siden præsenterer vi 5 ting, du bør tage med i dine overvejelser, når du skal vælge a-kasse – du vil således forhåbentligt kunne blive meget klogere på, hvad dine valgmuligheder er, i stedet for blot at vælge det første og det bedste.
Vælg en a-kasse, der varetager dine interesser
Det er først og fremmest utroligt vigtigt, at du sørger for at være realistisk omkring din egen situation – heriblandt din karriere samt din udvikling som person. Det gælder nemlig, at en a-kasse i dag er så meget mere end blot et sted, hvor man kan modtage dagpenge efter endt uddannelse.
En a-kasse kan også hjælpe dig ift. professionel vejledning samt rådgivning, så du kan blive klogere på dig selv og dermed komme tættere på det job, som du altid har drømt om.
Det vigtigste er derfor, at du får valgt en a-kasse, som formår at leve op til dine betingelser, og som desuden varetager dine interesser.
Glem derfor alt om enten udelukkende at gå efter det dyreste eller billigste, da dette sjældent siger noget om kvaliteten af a-kassen. Herudover bør du også være opmærksom på, om den pågældende a-kasse støtter et politisk parti eller ej, da der er mange, der gør det – og der er jo ikke nogen grund til at vælge en a-kasse, der er meget politisk, såfremt du ikke selv er det.
Det er desuden lettest at være med i en ikke-politisk a-kasse, såfremt du på et tidspunkt i din karriere skifter branche. Se en samlet oversigt over ikke-politiske og tværfaglige a-kasser i Danmark her.
Undersøg de mange fordele og rabatter
Det kan desuden være en god idé at undersøge, hvilke fordele og rabatter du får ud af at være medlem af den pågældende a-kasse. Det kunne jo være, at du kunne få særlige rabatter på eksempelvis forsikringer, udvalgte forretninger, advokathjælp eller andet, og det vil da bestemt være noget, der vil kunne spare dig masser af penge i fremtiden.
Ydermere kan det anbefales, at du naturligvis sørger for at undersøge samtlige regler for dagpenge grundigt forinden, så du 100% er klar over, hvad du vil komme til at modtage, såfremt du skulle gå hen og blive arbejdsløs efter din uddannelse – hvilket forresten er ganske normalt.
Der er nemlig visse a-kasser, der stiller særlige krav til, at man eksempelvis skal arbejde ekstra, før man vil kunne få dagpenge.
Endelig skal du også tage stilling til, hvorvidt du ønsker en fagspecifik eller tværfaglig a-kasse.
En fagspecifik a-kasse betyder, at den har fokus på nogle bestemte folk inden for en bestemt branche – såsom selvstændige, ledere eller noget helt tredje. Ønsker du i stedet en a-kasse, der er åben over for folk i alle brancher, skal du vælge en tværfaglig a-kasse.