Bliv helt skarp til jobsamtalen

Står du af den ene eller anden årsag uden job, og har du svært ved at slå helt igennem til jobsamtalen? Så læs med her og få nogle helt centrale tips til, hvordan du skaber de bedste muligheder for at lande drømmejobbet.

 

Send den gode ansøgning

For overhovedet at nå til jobsamtalen, skal du igennem nåleøjet blandt alle andre ansøgere. Her er der desværre ikke andet du kan gøre, end at skrive den gode ansøgning, som skaber det absolut bedste indtryk af dig selv.

Alt efter hvilken type virksomhed, som du søger job i, kan der være forskellige tips og tricks til, hvordan du vinkler den bedste ansøgning. Dog er der nogle helt centrale ting, som gør sig gældende i næsten alle tilfælde.

 

  1. Det er ofte CV’et som virksomhederne bruger til at grovsortere ansøgningerne. Derfor skal du som det første altid sørge for at vedhæfte et overskueligt og fokuseret CV, som klart og tydeligt giver udtryk for dine kompetencer og styrker.
  2. I selve ansøgningen giver du førstehåndsindtrykket af dig selv. Det gælder derfor om at vise de bedste sider af dig selv – uden at være for meget. Fokuser derfor på dine styrker og inddrag gerne, hvordan din tidligere erfaring vil kunne bidrage til den stilling du søger.

 

 

Vær dig selv og lidt til

Når du forhåbentlig bliver inviteret til en jobsamtale om drømmejobbet, skal du gøre dig klar til at vise den bedste side af dig selv. Det er vigtigt at have i mente, at personen på den anden side af bordet ikke ved mere om dig end det der står på dit CV. Og selvom du har skrevet en god ansøgning, så bliver førstehåndsindtrykket først skabt til jobsamtalen.

Sørg derfor at være dig selv og vis dine personlige sider frem, så vedkommende der skal ansætte dig også kan mærke personen bag ansøgeren. Dog er det selvfølgelig tilladt at give den lidt ekstra til jobsamtalen, klæde sig lidt finere på, og sidst men ikke mindst være forberedt, så du kan svare fornuftigt på alle spørgsmål, som du får stillet.

 

 

Tag et kursus eller en uddannelse

Hvis ovenstående råd ikke har fungeret for dig, kan det være at du bør overveje at få lidt assistance udefra i form af et kursus eller en uddannelse.

Her er der mange muligheder både retningsmæssigt og prismæssigt, og du kunne eksempelvis tage en kommunikationsuddannelse. Dette vil både styrke dine kommunikative evner til jobsamtalen og alt andet lige også være godt på CV’et, da stort set alle jobs indebærer intern eller ekstern kommunikation.

Her skal du desuden være opmærksom på, at du som arbejdsløs i nogle tilfælde kan få støtte finansielt hos enten kommunen, din a-kasse eller lignende.

Hvis du følger ovenstående råd og eventuelt supplerer med dine egne gode tricks, så øger du dine chancer for at lande jobbet hurtigere, end du måske havde troet det muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *