De fleste har prøvet det. Den lidt usikre følelse man kan sidde med, når jobbet man ønsker står på skærmen foran en på jobsiderne. Man sidder med ønsket om at skrive den helt perfekte jobansøgning. Presset bliver ikke mindre af tanker om at der ”sikkert” er mange ansøgere til netop den stilling, som man har set sig lun på. Samtidig skrive flere eksperter at det handler om at fange dem, der skal læse jobansøgningens opmærksomhed allerede efter de første sekunder, for ikke at blive kastet over i bunken af kasseret ansøgninger. Det handler nemlig om at finde den helt rigtige tone og gejst, som kan fyre op under den jobansøgning, som helst skulle vække en interesse, større end hos mængden af de mange ansøgere.
For at gøre dette er der flere gode råd, som er værd at have med i dine tanker, når du skal skrive en jobansøgning.
Fang deres opmærksomhed allerede i starten
Det er vigtigt at fange læseren af ansøgningen hurtigt, så denne får lyst til at læse videre. Det er derfor værd at tænke over, hvilken titel du bruger til din ansøgning, da dette er det første som læseren bliver opmærksom på. Derefter er det en god ide, at fortælle læseren om nogle af dine mest prangende resultater og bedrifter, på tidligere jobs, som kunne være relevant for den stilling som nu skal søges.
Det er altid en god ide at sætte nogle af de jobfunktioner, som kunne være i det nye job, op i mod nogle tidligere funktioner som du har varetaget. På den måde fortæller du at du har erfaring med relevante funktioner, hvilket kan give dig en fordel fremfor hvis du ikke havde.
Fremstå som en arbejdskraft de ikke kan være foruden
Selvom du måske ikke har en praktisk erfaring for lige netop det job som du skal til at skrive en jobansøgning til, så frygt ej. Det kan sagtens være du har en teoretisk baggrund, som kan gøre dig relevant til den stilling du søger, som du tidligere har erhvervet dig på kurser, skoler, eller lignende.
Det kan i en jobansøgning derfor være en god ide, at skrive om den mere bredde teoretiske erfaring som du besidder, og i hvilken kontekst den kan være relevant i forhold til det pågældende job.
Målret dit CV, til det specifikke job
Mange jobsøgere laver den fejl at lave et bredt CV, som de sender ud til alle de jobsøgninger der foretages. Det kan være svært at lave et CV som passer ti alle jobfunktioner, uden at det virker for overfladisk i den forstand, at det kan virke kedeligt for læseren. Udarbejdelsen af dit CV kan være altafgørende i forhold til dine chancer for at få det ønskede job.
Det er derfor en god ide, at specificere dit CV til det enkelte job. Det tager den som læser dit CV cirka 1 minut at afgøre, om det er spændende eller ej, så det er vigtigt at gøre dit CV relevant for den som læser det.
Et CV er traditionelt opbygget på den måde, at man opremser de jobs og teoretiske erfaringer, som man har gjort sig i tidens løb. Det kan i den forbindelse være en god ide at liste op, hvilke jobfunktioner man har påtaget sig i de enkelte jobs, som kan have relevans til den jobstilling som ønskes. På den måde gives der mere liv til dit CV, og samtidig kan læseren danne sig et overblik over, hvordan du kan indgå i dennes virksomhed/stilling.