Ny i job: Afstem dine forventninger

Ny i job: Afstem dine forventninger

Det kan ofte være svært at omstille sig fra studielivets frihed til et arbejdsliv med meget ansvar, faste mødetider og deadlines, der skal overholdes. Ofte vil du have en idé om, hvad dine arbejdsopgaver består i, men i din første tid ved du sjældent, hvordan du rent faktisk skal løse dem, eller hvad du skal lave af opgaver.

Derfor er det en god idé, at du tager en snak med både din chef og dine kollegaer omkring dine arbejdsopgaver, således at du er nogenlunde skarp på, hvad de forventer af dig. Er du samtidig i tvivl, kan det være en god idé at bruge ens nye kollegaer på arbejdet som sparringspartnere.

Ydermere er det en god investering af din tid, hvis du sætter dig grundigt ind i, hvordan din arbejdsgiver vurderer din performance og dit arbejde. På mange arbejdspladser og især i de større virksomheder, har de formaliserede evalueringsprocesser, hvor du som medarbejder vil blive målt i forhold til din performance.

Vær fleksibel fra start

Det er ikke alle opgaver, der altid er lige spændende. Uanset hvilken arbejdsplads du arbejder på, vil der altid være nogle arbejdsopgaver, som du ikke synes passer 100 % på din profil, men som stadig skal løses.

Du skal være opmærksom på, at din chef godt stadig vil kunne bede dig om at hente kaffe eller lave referater af møder – også selvom det ikke står beskrevet i din jobbeskrivelse.

Vælger du at være fleksibel på disse områder, er der også en større chance for, at din chef vil være fleksibel over for dig fremadrettet. Nægter du derimod at løse nogle af de simple og mere kedelige arbejdsopgaver, kan du risikere at bringe dig selv i unødig konflikt med din chef på din arbejdsplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.