Sådan håndterer du stress på arbejdet

Sådan håndterer du stress på arbejdet

Der kan være mange forskellige grunde til at vi får stress. Arbejdsrelateret stress er den, vi hører mest om, og kan skyldes problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, fordi arbejdsbyrden er for stor, eller fordi der er for mange opgaver og for få til at løse dem. Men arbejdet behøver ikke at være grunden til, at vi får stress. Stress kan opstå helt uden at det har noget med travlhed at gøre, men kan behandles med de samme værktøjer.

Hvorfor får vi stress?

At have travlt på arbejdet behøver ikke nødvendigvis at være et problem, så længe perioden med travlhed ikke bliver for lang, og der ikke opstår en følelse af, ikke at kunne leve op til sine egne eller chefens forventninger. Hvor lang en periode med travlhed må være, er meget individuel, og kan ikke forudsiges. Netop derfor er det rigtigt vigtigt at sige det højt, hvis du begynder at mærke tegn på stress. Stress kan være svært at slippe af med ved egen hjælp, og desværre er der en række alvorlige risici forbundet ved at være stressramt i længere tid ad gangen. Derfor er det en rigtigt god ide at sige det højt, når man oplever vedvarende symptomer på stress.

Forebyggelse af stress på arbejdet

Oplever du tegn på stress, er der en række ting, du selv kan gøre for igen at få ro i kroppen og styr på arbejdsdagen. Hvis du føler, at du er ved at miste overblikket, er lister en rigtigt god ide. Læg en plan for hvad du skal nå, både for i dag og på længere sigt, og husk at tage højde for det uventede. Når vi har travlt, kan der være en tendens til at droppe pauserne, men hvis ikke du giver din hjerne en pause en gang imellem, får den ingen mulighed for at samle ny energi, og du har brug for den energi, når du skal arbejde. Det er også rigtigt vigtigt, at du er klædt ordentligt på til at klare arbejdsopgaverne. Her er det oplagt at bruge sine kollegaer og leder eller chef som støtte. Når arbejdsdagen er ovre og du skal gøre status over, hvad du har nået i dag, kan det være en rigtigt god øvelse at fokusere på det du nåede, frem for det du ikke nåede. På den måde flytter du fokus fra din følelse af at være utilstrækkelig, til at fokusere på hvor meget der er nået i dag. I tilfælde hvor stressen har fået for godt fast, og det ikke er muligt selv at arbejde sig ud af stressen, er der rigtigt meget værdi i at få hjælp udefra.

Behandling for stress – når skaden er sket

Lange periode med stress kan være rigtigt usunde, og kan øge risikoen for hjertesygdomme og depression. Derudover er der en tendens til, at de sygdomme som vi har anlæg for genetisk, eller til daglig lever med, blusser op og giver værre symptomer end normalt, når vi er stressede. Derfor er det rigtigt vigtigt at søge behandling, hvis du oplever hjertebanken, har svært ved at få kontrol over tankemylderet, svært ved at falde i søvn og mangler overskud i hverdagen til selv de mindste opgaver. Psykoterapi kan hjælpe dig af med din stress. Med stressterapi får du hjælp til at få styr på dine tanker, og at skille tingene ad i mindre opgaver, noget der kan være rigtigt svært at gøre, når kroppen og hjernen ikke kan slippe den konstante alarmtilstand, den befinder sig i. Du kan læse mere om stressterapi her, og blive klogere på hvordan du kommer af med din stress.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *